Rygmarvsskade

Er du eller en af dine pårørende ramt af rygmarvsskade?

RYGMARVSSKADE GENOPTRÆNING OG SPECIALISERET NEUROLOGISK FYSIOTERAPI

En rygmarvsskade ændrer livet på et øjeblik, og vejen tilbage kræver stor viljestyrke, tålmodighed og ikke mindst den rette faglige ekspertise. Uanset om din skade er opstået som følge af et traume, sygdom eller en operation, står vores specialiserede neurologiske fysioterapeuter klar til at støtte dig.

Vi har særligt fokus på genoptræning af inkomplette rygmarvsskader, hvor der er bevaret nerveforbindelser under skadestedet. Her er potentialet for at genvinde tabte funktioner, muskelkontrol og gangfunktion ofte enormt, hvis træningen holdes intensiv og målrettet.

Intensiv træning og neuroplasticitet

Vi arbejder målrettet ud fra princippet om neuroplasticitet – hjernens og rygmarvens evne til at genskabe, reparere og omstrukturere nervebaner gennem målrettet og gentagen stimulering.

Ved at udfordre dit nervesystem med specifikke og intensive øvelser hjælper vi dig med at genvinde så meget kontrol og selvstændighed i hverdagen som muligt.

Denne intensive tilgang understøttes fuldstændig af de officielle kliniske retningslinjer for neurorehabilitering efter rygmarvsskade, som netop understreger, at en tidlig, tæt og specialiseret indsats er afgørende for at optimere funktionsevnen ved en inkomplet skade.

Neurologisk fysioterapi og intensiv genoptræning efter rygmarvsskade på Frederiskberg

sådan starter du hos neurofyssen

  1. Kontakt os enten via kontaktformular, mail eller telefon.
  2. Forundersøgelse på klinikken eller hjemme hos dig.
  3. Genoptræning / behandling påbegyndes.

Find priser og svar på praktiske spørgsmål om f.eks. tilskud lige her: Priser & FAQ.

Individuel tilgang med fokus på dine mål i hverdagen

En rygmarvsskade rammer alle forskelligt, og derfor findes der ingen standardløsninger hos os. Vi tager altid udgangspunkt i dine specifikke udfordringer, dit nuværende funktionsniveau og de mål, der betyder mest for din livskvalitet. For nogle handler det om at genvinde styrke til at kunne rejse sig fra en stol eller forbedre balancen i siddende stilling. For andre er målet at kunne gå kortere eller længere distancer med eller uden hjælpemidler.

Specialiseret rygmarvsskade genoptræning handler i høj grad om at optimere de ressourcer, du har. Udover den intensive fysiske træning har vi stort fokus på at rådgive dig om sekundære komplikationer som f.eks. spasticitet, ændret følesans og nedsat udholdenhed, så du får de absolut bedste forudsætninger for at opnå en så aktiv og selvstændig hverdag som muligt. Læs mere om dine rettigheder til genoptræning på Borger.dk.

Specialiseret rygmarvsskade genoptræning og neurologisk fysioterapi hos Neurofyssen.
Genoptræning efter traumatisk hjerneskade hos Neurofyssen på Frederiksberg – fokus på balance og tryghed.

Høj intensitet med ROBERT® og LiteGait® gangtræning

Genindlæring af bevægelse med ROBERT® robotteknologi

For at skabe funktionelle forandringer og stimulere nervesystemet efter en rygmarvsskade er høj intensitet og mange gentagelser altafgørende. På klinikken kombinerer vi den specialiserede fysioterapi med den avancerede genoptræningsrobot ROBERT®.

ROBERT® udfører præcise, styrede og intensive benbevægelser i tæt samarbejde med fysioterapeuten. Robotten kan tilpasse modstanden og assistancen helt nøjagtigt til dit nuværende niveau. Det sikrer et højt antal gentagelser pr. træningssession, hvilket er med til at booste genindlæringen af bevægemønstre og styrke muskulaturen maksimalt.

Tryg og vægtaflastet gangtræning i LiteGait®

Som et perfekt supplement til robottræningen bruger vi LiteGait®-systemet til at målrette indsatsen mod din stående funktion og balance. Det avancerede ophæng og specialdesignede sele fjerner fuldstændig frygten for at falde.

LiteGait® giver os mulighed for at tilpasse vægtaflastningen præcis til dit behov, så du kan arbejde intenst med din gangfunktion, symmetri og udholdenhed i helt trygge og kontrollerede rammer.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM GENOPTRÆNING EFTER RYGMARVSSKADE

Hvert år får omkring 130-150 personer i Danmark en rygmarvsskade, og i alt lever cirka 3.000 mennesker med skaden. Ved en komplet rygmarvsskade er rygmarven helt beskadiget, hvilket medfører fuldstændig lammelse i kroppen under skadestedet (man er tetraplegiker, hvis skaden sidder i halsregionen, og paraplegiker, hvis den sidder under halsregionen). Hvis en rygmarvsskade derimod er inkomplet, er rygmarven kun delvist beskadiget. Her er symptomerne ikke så omfattende, og der kan f.eks. være gode muligheder for at bevare eller genvinde en stand- eller gangfunktion gennem specialiseret træning.

Du kan starte din genoptræning hos os, så snart du er udskrevet fra hospitalet eller det specialiserede rehabiliberingscenter, og din læge har godkendt, at du må træne. Jo hurtigere vi kan holde dit momentum ved lige efter udskrivelsen, jo bedre er det for dit samlede forløb og for at stimulere nervesystemet mest muligt.

Ja, absolut. Selvom den største nervemæssige udvikling ofte sker det første år, kan man i mange tilfælde stadig opnå mærkbare forbedringer i styrke, udholdenhed og gangfunktion langt senere i forløbet ved at introducere nye, intensive træningsformer og avanceret teknologi.

En rygmarvsskade vender op og ned på hverdagen, og der dukker ofte mange praktiske, personlige og juridiske spørgsmål op undervejs. Hvis du eller din pårørende er rygmarvsskadet, kan du finde stor støtte, et stærkt netværk samt masser af gode råd og vejledning på RYK’s hjemmeside (Rygmarvsskadede i Danmark). RYK er en uafhængig fraktion under Dansk Handicapforbund, som arbejder målrettet for at hjælpe rygmarvsskadede tilbage til et aktivt og meningsfuldt liv.

Ja, Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til fysioterapi efter de gældende takster, når du er medlem. Vi sørger for den løbende indberetning, så dit tilskud bliver udbetalt automatisk.

Nej, da vi er en privat klinik uden ydernummer, kan vi ikke modtage vederlagsfri henvisninger. Til gengæld behøver du ingen lægehenvisning for at starte hos os. Det betyder, at vi har ingen ventetid og kan tilbyde mere intensive forløb med det samme.

Du kan finde svar på spørgsmål om transport, afbudspolitik, tilskudsmuligheder og meget mere på vores generelle FAQ-side

Brug for hjælp?

Scroll to Top