fbpx

NEUROLOGISK GENOPTRÆNING

EE292186-AE28-4B15-A75B-C528FB908EA0_1_201_a

Vi brænder for at skabe et bedre liv for dig, der er ramt af hjerneskade eller anden neurologisk sygdom.

Vores træningstilbud henvender sig til dig med behov for genoptræning efter at være ramt af neurologisk sygdom. Det kan f.eks. være blodprop eller blødning i hjernen (samlet kaldet apopleksi), traumatisk hjerneskade, sclerose, hjernetumor, Guillain-Barrés syndrom eller rygmarvsskade. 

Det er ikke afgørende, hvor længe du har levet med dine udfordringer. Vi vil rigtig gerne møde både dig, der er ny-diagnosticeret, men også dig der har levet med skaden i flere år. Forskningen viser, at man stadig kan opnå fremskridt, selv om ens skade er af ældre dato, så længe man træner intensivt, målrettet og er motiveret for at træne.

Skræddersyet plan

Vi fokuserer på præcis dine udfordringer og livssituation, og arbejder henimod at du bliver så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Med udgangspunkt i dig og dine mål, lægger vi sammen med dig en skræddersyet plan for dit træningsforløb. I hele rehabiliteringsprocessen giver det god mening også at involvere og samarbejde med dine pårørende.

For at tydeliggøre og dokumentere dine fremskridt anvender vi så vidt muligt standardiserede test – ofte vil testene dog være modificerede/tilpasset, da træningen foregår hjemme hos dig.

I sidste ende handler et træningsforløb hos os om, at du bliver i stand til mestre din sygdom på bedste vis, og at du føler dig rustet til at varetage din egen træning, når vi slipper dig. 

BEHOV FOR MÅLRETTET GENOPTRÆNING?

Apopleksi
Traumatisk hjerneskade
Hjernetumor
Sclerose
parkinson
Inkomplet rygmarvsskade
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.