Når kommunen slipper

Når kommunen slipper – Privat neurologisk genoptræning

Bevar dit momentum på vores specialiserede klinik på Frederiksberg

Søger du privat neurologisk genoptræning, fordi det kommunale forløb er slut? – Mange med en neurologisk diagnose oplever at stå i et tomrum, når det offentlige system afslutter dem (Læs mere om reglerne for kommunal genoptræning på Borger.dk). Kommunens opgave er ofte begrænset til at sikre et minimumsniveau for at klare sig i hjemmet.

Hos Neurofyssen mener vi ikke, at din udvikling skal dikteres af en tidsfrist i kalenderen. Uanset om du lever med en kronisk neurologisk sygdom eller har pådraget dig en pludselig skade, har nervesystemet et konstant potentiale for forandring og tilpasning. Vi har ambitioner på dine vegne, og vi tilbyder den tid, de rammer og den specialiserede viden, der skal til for at skabe fortsat fremgang i dit liv.

Fokus på din genoptræning og livskvalitet

  • Genoptræning efter Stroke (Apopleksi): Vi arbejder intensivt med at genvinde tabt funktion i fx arm, hånd eller ben, efter det kommunale tilbud er stoppet.

  • Specialiseret forløb ved Parkinson & Sclerose: Vi sammensætter målrettede, højintensive forløb for at mindske rygvise forværringer og styrke dit generelle funktionsniveau.

  • Genopbygning ved Hjerneskade & Hjernerystelse: Vi finpudser balancen, koordinationen og muskelstyrken, så du trygt kan vende tilbage til en aktiv hverdag.

  • Stimulering ved Rygmarvsskader & Andre neurologiske lidelser: Vi bruger specialiserede teknikker og højteknologiske redskaber til at holde nervesystemet i gang.

Specialiseret neurologisk genoptræning af håndfunktion hos Neurofyssen på Frederiksberg

sådan starter du hos neurofyssen

  1. Kontakt os enten via kontaktformular, mail eller telefon.
  2. Forundersøgelse på klinikken eller hjemme hos dig.
  3. Genoptræning / behandling påbegyndes.

Find priser og svar på praktiske spørgsmål om f.eks. tilskud lige her: Priser & FAQ.

Føler du dig tabt i systemet? Kend dine rettigheder

At blive afsluttet fra det kommunale system betyder ikke, at du skal acceptere dit nuværende funktionsniveau. Mange oplever, at det offentlige slipper dem for tidligt, men du har som borger og pårørende flere konkrete rettigheder og muligheder:

  • Du kan klage over kommunens afgørelse: Hvis du mener, at kommunen har afsluttet din genoptræning på et forkert grundlag, har du ret til at klage. Du kan læse mere om proceduren og dine rettigheder i Sundhedsstyrelsens officielle guide til genoptræning.

  • Du kan søge om vedligeholdelsestræning: Selvom din målbare genoptræning (efter Sundhedsloven) er slut, kan du have ret til hjælp til at holde dit niveau ved lige efter Servicelovens § 86. Se kravene til kommunal vedligeholdelsestræning på Borger.dk.

  • Bevar dit momentum privat: Mens en eventuel klagesag eller ny visitation bliver behandlet, må dit nervesystem ikke holde pause. Hos Neurofyssen kan vi overtage dit forløb med det samme, så du ikke taber det terræn, du allerede har kæmpet så hårdt for at vinde.

Klienthistorier (videosektion)

Genoptræning af hånd efter blodprop i hjernen

Hvorfor vælge privat neurologisk genoptræning hos os?

Hos Neurofyssen kombinerer vi høj faglighed med den nyeste teknologi. Vi skaber et forløb, der tager højde for din dagsform og dine specifikke mål.

  • Funktionel El-stimulation (FES): Et uundværligt redskab til at skabe muskelaktivitet i svækkede områder. Vi bruger FES til at fremkalde funktionelle bevægelser, som f.eks. at løfte foden ved dropfod eller aktivere lårmuskulaturen for en sikrere gang.

  • Synergi med teknologi: Ved at kombinere FES med robottræning (ROBERT) kan vi arbejde intensivt og målrettet, selv når din egen muskelkraft er minimal. Det giver nervesystemet de nødvendige gentagelser for at vedligeholde funktionen.

  • Et stærkt supplement: Vi tilbyder den tid og det avancerede udstyr, der ofte mangler i det offentlige. Mange af vores klienter bruger os derfor som et effektivt tillæg til deres vederlagsfrie fysioterapi.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM forløb hos Neurofyssen

Forløbet er skræddersyet til dig, der lever med en neurologisk diagnose (f.eks. efter et stroke, eller med Parkinson, Sclerose eller en erhvervet hjerneskade), som netop er blevet afsluttet i den kommunale neurologiske genoptræning, men som fortsat har potentiale og ønske om at flytte dig yderligere.

Nervesystemet har brug for kontinuerlig og intensiv stimulering for at skabe nye forbindelser i hjernen (neuroplasticitet). Hvis den genoptræning stopper helt op efter kommunens forløb, risikerer man at stagnere eller tabe terræn. Med privat neurologisk genoptræning holder du momentum og bygger videre på dine fremskridt.

Nej, det gør det sjældent. Det offentlige system arbejder ud fra stramme tidsrammer, og når kassen lukker, kaldes det ofte et “plateau”. Men forskningen i neuroplasticitet viser tydeligt, at hjernen og nervesystemet kan fortsætte med at udvikle sig og genvinde funktioner i mange år efter en skade. Det kræver blot den rette, intensive stimulation og specialiserede genoptræning – og den har ingen udløbsdato hos os.

Ja, absolut. Vi ser ikke os selv som en konkurrent til din nuværende privatpraktiserende fysioterapeut, men som et højteknologisk supplement. Mange af vores klienter fortsætter med deres faste træning eller vederlagsfrie fysioterapi i hverdagen, men supplerer med intensive forløb hos os i perioder (f.eks. med vores ROBERT-robot eller FES-teknologi) for at kickstarte ny fremgang.

Ja, Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til fysioterapi efter de gældende takster, når du er medlem. Vi sørger for den løbende indberetning, så dit tilskud bliver udbetalt automatisk.

Nej, da vi er en privat klinik uden ydernummer, kan vi ikke modtage vederlagsfri henvisninger. Til gengæld behøver du ingen lægehenvisning for at starte hos os. Det betyder, at vi har ingen ventetid og kan tilbyde mere intensive forløb med det samme.

Du kan finde svar på spørgsmål om transport, afbudspolitik, tilskudsmuligheder og meget mere på vores generelle FAQ-side

Brug for hjælp?

Scroll to Top